Handelsbetingelser

https://babyecologic.dk/ ejes af Babyecologic og er et enkeltmandsvirksomhed

CVR-nr.: 41549904

Adresse: Mølleengen 2, 3550 Slangerup

Tlf. : 0045 60217550

E-mailadresse: kontakt@babyecologic.dk

 

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via http://www.babyecologic.dk og ikke ved køb i vores fysiske butik. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.

Fortrydelsesret

Når du som forbruger køber varer på internettet, har du normalt 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven. Vi har valgt at forlænge din lovbestemte fortrydelsesret til 30 dage. Dette indebærer, at du har ret til at fortryde et køb inden for 30 dage (i stedet for 14 dage).

 

Du har ret til at fortryde et køb uden begrundelse inden for 30 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.

 

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

 

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

 

Hvis du har bestilt flere partier eller dele, løber fortrydelsesfristen fra du, eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse.

 

Hvis det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får den første vare i fysisk besiddelse.

 

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives til kontakt@babyecologic.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, samt angive hvilken vare og ordre det drejer sig om. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du her på siden under kundeservice.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering:
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, du har modtaget din vare. Du skal gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Vi refunderer ikke porto for fortrudt varekøb.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet hvor du har modtaget varen uanset om den er leveret eller afhentet i vores butik.

Varer undtaget fortrydelsesretten
Aftaler omfattet af § 7, stk. 2:
Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
Du mister din fortrydelsesret, hvis;
– du bryder indpakningen af varen.
– defekt emballage eller at varen ikke kan pakkes korrekt igen.
– du har modtaget zero waste varer, som er varer modtaget via vores genopfyldningssystem. Vi bytter ikke genopfyld varer fra vores zero waste program, uanset om du har fyldt op eller vi har. Dette regnes for en kunde-specialiseret vare, som er specielt udformet til dig.
Du har vasket varen eller klippet mærket af.
Du har forbrugt noget af varen.
Madvarer tages ikke retur, med mindre de er beskadigede under transport, for gamle eller fordærvede.

Varens stand, når du sender den retur:
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, samt hvis skilte og mærker er fjernet fra varen, så betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet ikke kan få dine varer retur.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Babyecologic afgør ved modtagelse af den returnerede vare om dette er opfyldt.

Zero waste: Kommer du selv og får fyldt din vare op, så tager vi ikke ansvaret for beskadiget vare under transport til dit hjem. Vi tager ikke genopfyldte bøtter eller indhold retur.

Transport skader: Generelt; Er din vare beskadiget under transport, så skal du sende billede af dette straks varen er modtaget, for at modtage kompensation eller ny vare. Send også billede af hvordan emballeringen ser ud efter modtagelsen, hvis din vare er beskadiget.

Vi bytter ikke fødevarer og drikkevarer. Undtagelsen er hvis disse mod forventning er beskadigede eller fordærvede ved modtagelsen. Der gælder reklamationsretten.

Sikring af flydende varer: Ved flydende varer er vi er omhyggelige med ved transport, at sætte et esktra stykke tape på låget, så der ikke sker læk under transport.

Sikring af glasvarer: Glasvarer sikres med ekstra god indpakning og er forsigtig mærket ved afsendelse.

Tilbagebetaling af købsbeløbet.
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret inden varen er afsendt, så refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 30 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

FORTRYDELSESRET: Når fortrydelsesretten udnyttes skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Varen sendes til :
Babyecologic
Mølleengen 2
3550 Slangerup
Mrk: Retur Babyecologic

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse, mod forudgående aftale.

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægger følgende ved returnering;
Ordrenummer, navn, og skriv om du ønsker pengene retur, tilgodehavende eller anden vare.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler på www.Babyecologic.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Fragtomkostninger:
Når du har reklameret til os, vil du modtage et GLS nummer, som skrives uden på pakken og så indleveres pakken på omdelingsted. Husk at få en kvittering for at pakken er indleveret. Du hæfter for indholdet i pakken. Med en kvittering er der forsikring på pakken.
Er reklamationen berettiget så betaler vi fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Babyecologic
Mølleengen 2
3550 Slangerup
Mrk.: Reklamation

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os:
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

– Hvilket produkt er der tale om
– En grundig beskrivelse af fejlen på varen
– Hvordan er fejlen opstået
– Hvornår er fejlen opstået
– Har du selv gjort noget for at afhjælpe fejlen?
– Bestilt den:
– Faktura nr. på ordren.:
– Forbrugerens navn:
– Forbrugerens adresse:
(NB: som udgangspunkt bruger vi oplysningerne fra ordren. Så meld venligst tilbage hvis leveringsadressen skal ændres i tilfælde af at vi skal sende en ny vare.)
– Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse.

 

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. 

 

Du kan klage til Center for Klageløsning via Nævnenes Hus’ klageportal: https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External 

 

EU-Kommissionen online klageportal kan også̊ anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse [xx@yy.dk].

 

Klagemulighed med Tryghedsmærket

Du kan oprette en klage via Tryghedsmærket og forsøge at løse problemet i samarbejde med webshoppen og Tryghedsmærket inden du klager ved hjælp af ovenstående muligheder. 

 

Du kan oprette klagen her https://tryghedsmaerket.dk/complain

Betaling:
Du kan vælge mellem at betale med de angivne kort angivet ved betaling. Desuden kan du betale med paypal, kontantbetaling eller bankoverførsel.

  1. Når du har udfyldt din ordre-formular, bliver du via en sikker forbindelse (SSL) sendt videre til betalingsdelen.

Når vi har registeret din ordre og modtaget din betaling, så afsender vi din bestilling inden for 1-2 hverdage. Er der længere leveringstid, så står dette anført under de enkelte produkter. Kan vi ikke levere varen modtager du en mail fra os. Gælder andre tidshorisonter for enkelte varer, så står dette anført på de enkelte varer. Varer som ikke er på lager kan bestilles og leveres inden for 5-6 hverdage. Kan vi ikke skaffe varen på lager som forventet, så giver vi besked når vi har modtaget bestillingen. Betalingen trækkes altid først for varerne, når de afsendes fra os.

HUSK: Vi modtager din betaling og afsender straks varen. Med mindre du har valgt en vare med længere leveringstid.

Der tages ikke gebyr ved betaling i vores webbutik.
Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Beløbet du har godkendt trækkes, når varen afsendes fra os.

Moms: 

Alle vores priser du ser på siden er inklusiv dansk moms. Momsen udgør 25%

Levering:
1. Fragten er inden for DK. Vi sender med PostDanmark, DAO, Bring eller GLS.
2. Uden for DK – vi sender ikke til udlandet.
3. Da vi ønsker at være miljøbevidste, pakker vi så vidt det er muligt i papkasser, som har været brugt og fylder ud med avispapir eller andet.
4. Har du tilkøbt en gavekasse, så sendes gaven i denne boks.

Vi leverer gratis i Frederikssund kommune. På sydsiden af broen alle tordage undtagen ferie- og helligdage med mindre andet er oplyst. På nordsiden af broen alle lørdage. Ordren skal være modtaget hos os senest dagen før og beløbet skal være tilgængeligt på kort eller Paypal. Betales der ve bankoverførsel, så skal beløbet være modtaget på vores konto inden varen kan afsendes.

Prisgaranti: Vi matcher laveste normal netpris på markedet. Gælder ikke skadelige eller ugyldige netshops, som ikke er reelle e-shops, men sider som bruges til pris dumping. Vi matcher heller ikke priser som kræver et betalt medlemsskab, for at kunne opnås.

 

Kontakt formular

11 + 1 =