Børster

Babybørsterne er fremstillet af de fineste gedehår fra langhårede geder som er fritgående geder i Himmalays bjerge. Børsternes skafter er fremstillet af økologisk og FSC mærket bøg og tilskåret på et savværk nær Stuttgart. Børsterne er bundet nænsomt i hånden og klippet tæt i hånden. Børsterne kan bruges til babys fine hår og afgiver lanolin, som stimulerer og plejer hovedbunden. Børsterne kan også bruges sansebørste. Børsterne kan og må ikke vaskes. De kan redes med en kam, hvis der er brug for at rense den. De er selvrensende på samme måde som uld fra får. Vi anbefaler børsterne, som babyshower gave, barselsgave eller dåbsgave.

Historien om vores babybørster

En rigtig god børste er ikke nem at opdrive. Jeg har selv kigget efter en kvalitetsbørste i årevis. Jeg endte med at købe en elendig lille lyserød børste med plastikhår, da jeg fik min datter for knap 9 år siden. Den fungerer nu som legetøj for børnene i pasningsordningen til at rede dukkernes hår og jeg tror ærlig talt ikke den var ret rar at blive redt med. Det er jo næsten pinligt for mig, at indrømme, når jeg allerede dengang var meget bevidst om hvad man som forbruger har af indflydelse på produktionsniveau.

Det var derfor en stor lettelse, da jeg ved en tilfældighed fandt denne skønne sort børster, og ovenikøbet fandt frem til producenten.

På vores ferie til Orø fandt jeg i en lille butik en enkelt af disse børster, og blev straks forelsket i dens blødhed og kvalitet.

Efterfølgende fandt og besøgte jeg børstenbinderriget, som nu fremstiller vores babybørster.

Jeg er ovenud begejstret for deres flotte produkter, og håber at udvide sortimentet med flere af deres børster, hvis det har interesse for vores kunder. På Børstenbinderriget viste Ejeren Nicolai min datter på 8 år og jeg rundt på det lille børstenbinderi. Stedet emmer af hygge og kvalitet i det lille familieejede firma.

På videoen kan du se hvordan Nicolai fra Børstenbinderriget klipper babybørsterne med en overdimensioneret hårtrimmer. En proces som tager lidt tid, men efterlader en absolut flot overflade på børstehårene.

Babybørsterne er et smukt produkt, som vil glæde ethvert barn og forældre som modtager den. Det hvadenten det er en gave man får eller under sig selv og sin baby.

Børsten kan med fordel bruges som sansebørste til små og store børn. Kan også bruges af professionelle til sanseintegrationsøvelser. Fx sanseterapeuter eller andre profesionelle, som arbejder med børn og sansning.

 

.